torsdag den 13. januar 2011

Der er store problemer med at se forskel på dræbersnegleyngel og andet snegleyngel og andre snegle, da de næsten ligner hinanden, men hvis sneglen er sort og orange på foden (bunden), så er det en Nøgen havesnegl (Arion hortensis), som er nyttig i haven, en dræbersnegl (Arion lusitanicus) vil have aftegninger på ryggen og er glasklar på foden (bunden), hvis man kan se en køl på sneglen (den sidder på det nederste af ryggen og ligner en kraftig streg/forhøjning, denne snegl kan også have kraftige aftegninger og er antageligt en Plettet gråsnegl (Limax maximus) eller en Kældersnegl (Limax flavus), lad dem leve, da det er havens skraldemand og er meget nyttig i haven og det er nogle af de største snegle uden hus, se dem her. I kan også møde en agersnegl (Deroceras agreste) , de er små og meget buttede og kan være lyse med mørke aftegninger/felter, dem skal I også kvæle, da de gør megen skade. I kan godt med det yderste af en finger vippe sneglen op på en fingeren for at tjekke sneglen for aftegninger/køl og farve, sneglene er IKKE slimet, så længe de er små. I øvrigt er det kun når dræbersneglen (Arion lusitanicus) bliver angrebet, at den producerer slim, men så også i stor mængde, men den slipper slimen i en klump igen, når faren er drevet over og skulle du få noget slim på dine fingre, så brug kold vand fra hanen til at skylle det af med og vask så dine hænder grundigt der efter.
 Jeg har en bøn til jer, lad venligst være med at dræbe alt hvad der kravler uden hus i den tro, at det er dræbersnegle (Arion lusitanicus), der går for mange nyttige snegle til på den bekostning.
Der findes faktisk andre snegle, som angriber og dræber iberisk skovsnegl. Det drejer sig om de to små arter af rovsnegle, kælderglanssnegl (Oxychilus cellarius) og stor glanssnegl
(Oxychilus draparnaudi).
 
Disse to arter angriber især æggene.
Æg fra dræbersnegle (Arion lusitanicus) er hvide og svagt ovale, knus dem, mens æg fra Plettet gråsnegl (Limax maximus) er gennemsigtige og runde.
 I kan se billeder af æggene
her.
 I kan læse meget mere om dræbersnegle (Arion lusitanicus) og andre snegle her.
 

tirsdag den 11. januar 2011

Dræbersnegle (Arion lusitanicus)

 Selv om vi får en lang og kold vinter, så er ikke alle dræbersneglene ikke gået til.

 I det tidlige forår, når solen er begyndt at varme lidt, så vil du kunne finde dræbersnegle, de ligger typisk under sten/brædder eller andet der giver fugtighed om dagen.

 Jeg indsamlede store  dræbersnegle, som jeg tilfældigt så kravle op af jorden, hvor de har overvintret. Der er også mange Nøgen havesnegle, som kan være svære at skelne fra dræbersnegle, men lad dem gerne leve, der er godt nok forlydender om, at Nøgen havesnegl er ved at være en lige så stor plage som Agersneglen.

Hvis du har mælkebøtter i din have, så prøv at trække en op, helst med roden, her vil du omkring roden,  sandsynligvis kunne finde dræbersnegle. som har overvintret der.
  

 Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder.  Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom  ved roden af mælkebøtte, der skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge et par brædder eller andet ud på græsset natten over og så se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under dem.
 Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne, des bedre. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen.


Indsatsen i det tidlige forår vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og måske de kommende år.