Selv om vi får en lang og kold vinter, så er ikke alle dræbersneglene ikke gået til.
I det tidlige forår, når solen er begyndt at varme lidt, så vil du kunne finde dræbersnegle, de ligger typisk under sten/brædder eller andet der giver fugtighed om dagen.
Jeg indsamlede store dræbersnegle, som jeg tilfældigt så kravle op af jorden, hvor de har overvintret. Der er også mange Nøgen havesnegle, som kan være svære at skelne fra dræbersnegle, men lad dem gerne leve, der er godt nok forlydender om, at Nøgen havesnegl er ved at være en lige så stor plage som Agersneglen.
Hvis du har mælkebøtter i din have, så prøv at trække en op, helst med roden, her vil du omkring roden, sandsynligvis kunne finde dræbersnegle. som har overvintret der.
Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom ved roden af mælkebøtte, der skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge et par brædder eller andet ud på græsset natten over og så se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under dem.
Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne, des bedre. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen.
Indsatsen i det tidlige forår vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og måske de kommende år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar