torsdag den 13. januar 2011

Der er store problemer med at se forskel på dræbersnegleyngel og andet snegleyngel og andre snegle, da de næsten ligner hinanden, men hvis sneglen er sort og orange på foden (bunden), så er det en Nøgen havesnegl (Arion hortensis), som er nyttig i haven, en dræbersnegl (Arion lusitanicus) vil have aftegninger på ryggen og er glasklar på foden (bunden), hvis man kan se en køl på sneglen (den sidder på det nederste af ryggen og ligner en kraftig streg/forhøjning, denne snegl kan også have kraftige aftegninger og er antageligt en Plettet gråsnegl (Limax maximus) eller en Kældersnegl (Limax flavus), lad dem leve, da det er havens skraldemand og er meget nyttig i haven og det er nogle af de største snegle uden hus, se dem her. I kan også møde en agersnegl (Deroceras agreste) , de er små og meget buttede og kan være lyse med mørke aftegninger/felter, dem skal I også kvæle, da de gør megen skade. I kan godt med det yderste af en finger vippe sneglen op på en fingeren for at tjekke sneglen for aftegninger/køl og farve, sneglene er IKKE slimet, så længe de er små. I øvrigt er det kun når dræbersneglen (Arion lusitanicus) bliver angrebet, at den producerer slim, men så også i stor mængde, men den slipper slimen i en klump igen, når faren er drevet over og skulle du få noget slim på dine fingre, så brug kold vand fra hanen til at skylle det af med og vask så dine hænder grundigt der efter.
 Jeg har en bøn til jer, lad venligst være med at dræbe alt hvad der kravler uden hus i den tro, at det er dræbersnegle (Arion lusitanicus), der går for mange nyttige snegle til på den bekostning.
Der findes faktisk andre snegle, som angriber og dræber iberisk skovsnegl. Det drejer sig om de to små arter af rovsnegle, kælderglanssnegl (Oxychilus cellarius) og stor glanssnegl
(Oxychilus draparnaudi).
 
Disse to arter angriber især æggene.
Æg fra dræbersnegle (Arion lusitanicus) er hvide og svagt ovale, knus dem, mens æg fra Plettet gråsnegl (Limax maximus) er gennemsigtige og runde.
 I kan se billeder af æggene
her.
 I kan læse meget mere om dræbersnegle (Arion lusitanicus) og andre snegle her.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar